GEO – generative search optimization
AI-platforme som f.eks. ChatGPT, Gemini og Claude er i fuld gang med at ændre den måde, vi søger på nettet. Derfor handler det ikke længere kun om traditionel SEO og at ligge nr. 1 på Google.
Hvorfor er AI-synlighed vigtig?
- Tillid gennem anbefaling: Hvis en AI nævner din virksomhed, fungerer det som en digital “anbefaling”. Det skaber autoritet.
- Højere konvertering: Brugere, der kommer fra AI-søgninger, leder ofte efter specifikke svar og er tættere på en købsbeslutning.
- Først-til-mølle-fordelen: Mange af dine konkurrenter er ikke i gang endnu. Ved at optimere nu, vinder du terræn i de modeller, der trænes netop nu.
4 begreber du skal kende
- E-E-A-T: Står for Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness eller kort og godt på dansk: Ekspertise og Troværdighed. AI-modeller prioriterer kilder, der viser reel erfaring. Case-studies, dybdegående guides og kundereferencer er ikke bare læsestof – de er dit “bevis” over for teknologien.
- Direkte svar på kundens problemer: Når du skriver tekster, så skriv præcise svar på de spørgsmål, dine kunder rent faktisk stiller i deres købsproces. Du skal svare først og uddybe bagefter. Skriv i et naturligt sprog, så din information er letforståelig for både mennesker og AI. Husk også:
• Understøt gerne dine påstande med data og referencer
• Brug klare overskrifter, korte afsnit og punktlister
• Indsæt faktuelle udsagn, der kan bruges som selvstændige citater. - Struktureret data: Dine faktuelle oplysninger – f.eks. priser, anmeldelser og ydelser – bør markeres korrekt rent teknisk. Det er en “digital varedeklaration”, der gør din hjemmeside læselig for maskiner. Den nemmeste og mest effektive måde at styre dette på er ved at bruge et SEO-plugin (som f.eks. RankMath). Pluginnet sørger for at oversætte dit indhold til “maskinsprog” helt automatisk.
- Digitalt fodspor: AI’en kigger på hele internettet. Det er vigtigt, at dit navn, adresse og telefonnummer er 100% identiske på tværs af platforme som din hjemmeside, din Google Business, sociale medier og andre online registre – det kaldes NAP-konsistens (Name, Address, Phone). Omtale i medier, anmeldelser og aktive sociale medier bekræfter over for AI’en, at din virksomhed er en reel og pålidelig spiller.
Hvem skriver?
Jeg, Yth Høgfeldt Jedrzejczyk, er webdesigner og kommunikationsrådgiver samt stifter af VITALkommunikation.
Med en cand.mag. i engelsk og massekommunikation og mere end 20 års erfaring med marketing og kommunikation hjælper jeg virksomheder med at skabe klar og effektiv kommunikation på tværs af medier og målgrupper.
Jeg har særlig ekspertise i udvikling af hjemmesider og salgsmaterialer, der styrker både brand og salg.
