Vilkår og betingelser

Anvendelsesområde

Følgende forretningsbetingelser gælder for enhver aftale indgået mellem kunden og VITALkommunikation. En konkret afvigelse er kun gyldig med skriftlig accept af VITALkommunikation.

Aftalers indgåelse

Aftaler om levering af ydelser, det være sig udvikling, design, programmering, CMS-systemer og produktion af internet-løsninger, grafiske elementer osv. indgås altid på baggrund af et forudgående tilbud godkendt af kunden. Arbejde, som bliver udført udover det i tilbuddet anførte, vil blive faktureret særskilt til gældende timepriser og aldrig uden kundens skriftlige accept.

Kundens forpligtelser

Alt materiale (tekster, billeder og grafiske elementer) skal leveres i elektronisk form, medmindre andet er aftalt. Alt billed- og tekstmateriale, som skal fremgå af kundens website, skal leveres af kunden. VITAL¬kommunikation kan bidrage med tekstforfatning og billedredigering. Såfremt andet ikke er aftalt faktureres dette særskilt.

Eventuelle fotos og/eller eksisterende illustrationsmateriale, som skal anvendes til udarbejdelsen af opgaven, skal leveres digitalt og færdigbehandlet til VITALkommunikation forud for opgavens start. Leveres materialerne i en tilstand, der kræver efterbehandling såsom scanning, fritlægning, farvekorrektion eller lignende, vil tidsforbruget til dette blive faktureret. Evt. udgifter til tredjepart i forbindelse med dette arbejde vil blive viderefaktureret separat.

Ved forsinkelse i levering af materiale i forhold til de aftalte leveringstidspunkter tages der forbehold for, at VITALkommunikations deadline kan rykke tilsvarende.

VITALkommunikation kan ikke drages til ansvar, hvis billedmateriale leveret af kunden ikke overholder gældende copyright-lovgivning. Eventuelle medførende omkostninger skal afholdes af kunden.

VITALkommunikation kan ikke drages til ansvar i forbindelse med fejl eller mangler i tredjeparts arbejde og ydelser, eller i nogen software eller hardware. VITALkommunikation kan heller ikke drages til ansvar i forbindelse med forsinkelser i leveringen hos tredjepart eller for konsekvenserne af dette.

VITALkommunikations forpligtelser

VITALkommunikations forpligtelser består i at levere den af kunden bestilte løsning til den aftalte pris og at gøre kunden opmærksom på og indhente accept af eventuelle afvigelser.

Ejendomsret

Ejendomsretten til de udviklede løsninger, herunder bl.a. grafiske elementer og internetløsninger, tilhører VITALkommunikation. Brugsretten tilfalder kunden ved overdragelse af den færdige løsning. De af VITAL-kommunikation leverede løsninger må ikke kopieres, videresælges eller overdrages til tredjepart uden VITAL-kommunikations skriftlige accept.

Alle udarbejdede illustrationer og grundmateriale samt arbejdsfiler mv. ejes af VITALkommunikation eller af en evt. involveret tredjepart, med mindre materialet er leveret af kunden selv. Her kan f.eks. være tale om fotos, illustrationer, designforslag og færdigt design, tekster, film mv. Af tredjeparts materialer kan der f.eks. være tale om diverse design-, billedbehandlings-programmer og andre programmer og tekniske værktøjer, kildekoder mv.

Samtlige rettigheder hertil, herunder ophavs-, foto-, patent-, design- og varemærkerettigheder, tilkommer VITALkommunikation, dog med respekt af de til enhver tid gældende lovmæssige regler. VITALkommuni¬ka¬tion har således den fulde adgang til udnyttelsen af ovennævnte produkter/frembrin¬gelser. Arbejdsfiler og grundmateriale kan frikøbes mod et aftalt vederlag eller efter anden indgået aftale.

VITALkommunikation forbeholder sig ret til at bruge kunden som reference på websitet og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter, med mindre andet er aftalt.

Overlevering

Al overlevering foregår elektronisk i form af PDF-filer medmindre andet er aftalt. Ved overlevering af webløsninger overdrages adgangskoder og hermed brugsretten af sitet til kunden. Det samme gælder for login til hosting- og domænesider, da abonnement skal betales af kunden selv.

Betaling og fakturering

Betalingsbetingelser aftales normalt i forbindelse med afgivelse af tilbud på konkret opgave. Såfremt særskilt aftale ikke er indgået herom, gælder betalingsbetingelsen 8 dage netto.

Alle priser er ekskl. moms.

Evt. transporttid faktureres til en timepris på DKK 475,- ekskl. moms. Eventuelle udgifter til transport og rejse, herunder ophold og fortæring, samt evt. leje af lokaler eller udstyr viderefaktureres separat ifølge aftale.

Med mindre andet er specifikt aftalt faktureres 50 % af den samlede pris efter præsentation af oplæg eller designforslag. Resterende 50 % faktureres ved aflevering af det aftalte materiale.

Betaler kunden ikke forfaldne beløb senest 14 dage efter forfaldsdagen, påløber der uden varsel herom morarenter fra forfaldsdagen, fastsat til 2% pr. påbegyndt måned med tillæg af et rentegebyr på DKK 100,00 pr. rentenota. VITALkommunikation forbeholder sig ret til at overdrage fordringen til tredjepart i forbin¬delse med inkasso. (Herunder registrering i RKI). Derudover er VITALkommunikation berettiget til at hæve aftalen.

Krav fra kundens side mod VITALkommunikation berettiger ikke kunden til at tilbageholde forfaldne beløb eller dele heraf, ligesom kunden ikke er berettiget til at foretage modregning.

Fakturaer fremsendes via e-mail vedhæftet som PDF fil, medmindre andet er aftalt.

Ansvar/ansvarsbegrænsning

Kundens anvendelse af udviklede internet-løsninger med tilhørende elementer sker i enhver henseende på eget ansvar. VITALkommunikation påtager sig ikke nogen form for ansvar for rigtighed, lovlighed etc. af de informationer, som kunden afgiver til/modtager fra internettet.

Såfremt kundens ulovlige og/eller ansvarspådragende handlinger/undladelser er skyld i, at VITAL¬kommu¬nikation bliver pålagt erstatning, afgift eller bøde, er kunden forpligtet til at friholde VITALkommunikation for disse.

VITALkommunikation påtager sig intet ansvar for forhold, som er uden for VITALkommunikations kontrol, det være sig afbrydelser, forstyrrelser, forsinkelser og/eller manglende etablering. Denne ansvarsbegrænsning er således udvidet i forhold til sædvanlig force majeure.

VITALkommunikation er under ingen omstændigheder ansvarlig for en kundes drifts-, avance- og/eller andre indirekte tab. VITALkommunikation er ikke ansvarlig i tilfælde af tab i forbindelse med uved¬kommendes adgang til kundens systemer, herunder data, som befinder sig på kundens eller andres internetservere.

Såfremt VITALkommunikation skulle blive gjort erstatningspligtig, kan denne maksimalt udgøre et beløb forholdsmæssigt svarende til det, kunden betalte for den leverede ydelse.

Opsigelse og anden ophør

Ønskes opgaven standset, skal dette meddeles øjeblikkeligt til VITALkommunikation pr. telefon, og der skal straks efter¬¬følgende sendes en skriftlig meddelelse om dette. Kunden er uanset årsag til opsigelse forpligtet til at betale allerede medgået tidsforbrug frem til opsigelses¬tidspunktet.

I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af løbende aftaler er VITALkommunikation berettiget til, uden yderligere varsel, at opsige aftalen samt kræve sit tab og eventuelle udeståender betalt. Som væsentlig misligholdelse kan f.eks. nævnes:

  • kundens manglende betaling
  • lovstridige handlinger fra kundens side
  • kundens uretmæssige brug af VITALkommunikations rettigheder
  • at kunden tages under konkursbehandling
  • at kunden anmelder betalingsstandsning.

Værneting

Kunden erklærer sig bekendt med VITALkommunikations generelle forretningsbetingelser. Enhver tvist i anledning af denne aftale skal afgøres efter dansk ret med sø- og handelsretten i København som værneting i første instans.

Ændring af forretningsbetingelser

VITALkommunikations forretningsbetingelser kan af VITALkommunikation ændres med et varsel på 30 dage.