Hvilken hjemmesideplatform skal jeg vælge til min virksomhed?

Ikon med tandhjul, der illustrerer hjemmesideplatform

Hjemmesideplatforme til små og mellestore virksomheder

Når du vil bygge en hjemmeside til din virksomhed, er det vigtigt at vælge den rette platform.
 
Skal din hjemmeside fungere som et digitalt visitkort, generere leads, drive en webshop eller en kombination? Hvor fleksibel skal platformen være?
 
Når du har klarhed over formålet, kan du vælge den hjemmesideplatform, der passer bedst til dine behov. Her gennemgår jeg de mest populære løsninger til små og mellemstore virksomheder.
 

WordPress – fleksibel og SEO-venlig hjemmesideplatform

WordPress er verdens mest populære hjemmesideplatform og driver over 40% af alle websites. Platformen er open source. Derfor er den gratis at bruge, tilgængelig for alle og ekstremt fleksibel.
 
Fordele ved WordPress:
  • Kan bruges til alt fra visitkorthjemmesider og blogs til webshops og medlemswebsites
  • Tusindvis af plugins til e-handel, booking, kontaktformularer og meget mere
  • Meget SEO-venlig – nemmere at blive synlig på Google og andre søgemaskiner
  • Stort fællesskab med masser af vejledninger og support.
Ulemper ved WordPress:
  • Kræver hosting (30–200 kr./måned) og domæne (ca. 100–150 kr./år)
  • Løbende vedligeholdelse og opdatering af temaer og plugins er nødvendigt.
WordPress er ideel til virksomheder, der ønsker fuld kontrol over deres hjemmeside og mulighed for at skalere op med tiden.
 

Wix og Squarespace – nemme drag-and-drop løsninger

Wix og Squarespace er brugervenlige drag-and-drop platforme. Her kan du let bygge en hjemmeside, selvom du ingen teknisk erfaring har. De tilbyder templates, som du kan tilpasse med dit logo, farver og billeder.
 
Fordele ved Wix og Squarespace
  • Indbygget hosting og sikkerhed – ingen bekymringer om opdateringer
  • Templates og apps til at udvide funktionaliteten
  • Hurtig opsætning – perfekt til små virksomheder og startups.
Ulemper ved Wix og Squarespace
  • Mindre fleksible end WordPress.
  • Begrænset SEO-optimering sammenlignet med WordPress.
  • Gratis versioner har branding og begrænset funktionalitet.
Både Wix og Squarespace har starter-abonnementer med de mest grundlæggende funktioner. Wix koster fra ca. 1000 kr. om året; Squarespace starter ved ca. 1.300 kr. Har du f.eks. behov for en webshop koster det fra knap 2000 kr. om året (priser ultimo 2024).

 

Andre alternativer – Shopify, Joomla og Drupal

Shopify er perfekt til webshops med avancerede funktioner og e-handelsintegrationer. Abonnementsbaseret, men med begrænsede designmuligheder.
 
Joomla og Drupal ligner WordPress i fleksibilitet, men kræver mere teknisk viden. Velegnet til komplekse, brugerdefinerede hjemmesider og store virksomhedsløsninger.

 

Konklusion

Hvis du vil have en hjemmeside, du ejer og kan skræddersy fuldstændigt, er WordPress den bedste løsning i 2025.
 
Med Wix og Squarespace binder du dig til en bestemt platform – du kan ikke bare flytte din hjemmeside til et andet webhotel, hvis du er utilfreds med de vilkår, de tilbyder.
 

Med WordPress kan du starte enkelt og let skalere op, hvis dine behov udvikler sig. Hverken Wix eller Squarespace er så fleksible som WordPress, så du kan ikke nødvendigvis få det, som du vil have det. De er heller ikke så SEO-venlige – selvom de arbejder på sagen – så det kan gøre det lidt sværere at ranke på Google.

Skal det være så nemt som muligt, så kan Wix eller Squarespace være det rigtige valg for dig, men hvis vil være ejer i eget hus med mulighed for at bygge den helt rigtig hjemmeside for dig, så vil jeg anbefale WordPress.

Hvem skriver?

Yth Høgfeldt Jedrzejczyk fra VITALkommunikation

Jeg, Yth Høgfeldt Jedrzejczyk, er kommunikationsrådgiver og designer samt stifter af VITALkommunikation.

Med en cand.mag. i engelsk og massekommunikation og mere end 20 års erfaring med marketing og kommunikation hjælper jeg virksomheder med at skabe klar og effektiv kommunikation på tværs af medier og målgrupper.

Jeg har særlig ekspertise i udvikling af hjemmesider og salgsmaterialer, der styrker både brand og salg.

Kontakt

Kontakt

Referencer

Referencer