Har du en Powerpoint-præsentation af din virksomhed?

Hvis ikke, så tænker du måske: “Hvad skal jeg bruge den til?” Den kan faktisk bruges i mange sammenhænge, f.eks. til messer og kundemøder. Elementer fra præsentationen kan bruges på din hjemmeside og de sociale medier. Men det bedste er faktisk, at udarbejdelsen af en præsentation tvinger dig til at tænke over dine ydelser: Hvad sælger du, hvordan, til hvem og ikke mindst hvorfor?

Du har sikkert set og oplevet en dårlig Powerpoint-præsentation med overlæssede og rodede slides, hvor oplægsholderen stod og læste op af sine slides? Vi kan hjælpe dig med form og indhold, så din præsentation bliver en visuel fornøjelse, informativ uden at være overlæsset og den bedst mulige salgskanal for dine budskaber. Vores ydelser omfatter:

  • En standard-skabelon til dine præsentationer
  • Individuelle præsentationer – tekst og opsætning
  • Præsentationstræning.

Den ideelle præsentation

Ifølge Guy Kawasaki, som er chef-evangelist hos Canva – et grafisk onlineværktøj – så bør alle præsentationer følge hans 10-20-30-regel. Det vil sige, at en præsention bør højest have 10 slides, ikke vare mere end 20 minutter, og ingen tekst må være under pitch 30! Der findes ikke mange præsentationer, der overholder disse retningslinjer.

Men Guy Kawasaki har en pointe. En Powerpoint-præsentation skal ikke indeholde en uendelig masse slides, så mister vi koncentrationen. Og vi mennesker kan højest koncentrere os i 20 minutter ad gangen. Får vi ikke en pause efter 20 minutter, så begynder vores tanker at vandre. Reglen om ingen tekst under pitch 30 sikrer, at du ikke overlæsser dine slides med tekst.

Selvfølgelig skal du ikke følge Guy Kawasakis regler til punkt og prikke, men de er gode at stræbe efter og have i baghovedet, så du ikke ender med en præsentation på 6o slides, der varer i en time, hvor teksten står med pitch 10. De flest af os har oplevet dette, og det var næppe hverken spændende og mindeværdigt.

Grib din Powerpoint-præsentation rigtigt an

Når du skal lave slides til en præsentation, starter du så med at åbne PowerPoint? Det gør de langt de fleste, men det er faktisk en god idé at starte et helt andet sted – nemlig med en stak A4-papir. Og vil du efterleve Guy Kawasakis regler, så er det 10 stykker papir!

Hvert stykke papir repræsenterer et slide. Hvis vi igen kigger mod Kawasaki, så omfatter den ideelle præsentation disse 10 slides:

  1. Problem
  2. Din løsning
  3. Forretningsmodellen
  4. Den bagvedliggende teknologi
  5. Marketing og salg
  6. Konkurrence
  7. Teamet
  8. Planer og milepæle
  9. Status og tidslinje
  10. Opsummering og call-2-action

Denne model er med salg for øje, men med få modifikationer kan skelettet bruges i mange andre sammenhænge også.

På hvert stykke papir skriver du på den ene side af papiret de punkter ned, du skal tale om – gerne med masser af stikord. Når du har tømt din hjerne for stikord, så vender du papiret om, og laver en grov skitse over hvordan, dit slide skal se ud.

Først når du har lavet alle dine slides på papir, åbner du PowerPoint. Fordelen ved at arbejde med et papirudkast er, at du tvinges til at holde fokus på indholdet. Først når indholdet er ved at falde på plads, kan du begynde at forholde dig til stylingen i PowerPoint. I pitch 30. Eller deromkring. Og husk også, at det rigtige billede siger mere end mange ord.

God fornøjelse med arbejdet. Hvis du kører fast, er der altid hjælp at hente hos VITALkommunikation.

Har du brug for inspiration til din næste Powerpoint-præsentation, så kontakt os:

Udfyld kontaktformularen, så hører du fra os.