FAQ TIL HJEMMESIDE

Der er markedsføringsfolk, der mener, at du ikke behøver at have en hjemmeside – du kan jo markedsføre dig på de sociale medier.

Vælger du hjemmesiden fra, så ejer du ikke længere din egen forretning. Du underlægger dig mediernes love og regler, og du kan risikere pludselig at få lukket din profil. Og så er fundamentet for din forretning væk; du står tilbage med – ingenting. De, der har prøvet det, ved også, hvor svært det kan være af få åbnet en profil igen. Det lykkes ikke altid, og så må du starte forfra.

Men din hjemmeside, den ejer du selv – her bestemmer du. Betragt det som at have en fysisk butik, hvor du kan invitere potentielle kunder ind i din forretning og vise dem, hvad du kan hjælpe dem med.

Allerførst skal du gøre dig klart, hvad det egentlige formål med din hjemmeside er: Skal det være et digitalt visitkort? Skal den generere leads? Vil du drive en webshop? Eller en blanding af det hele? Hvor fleksibelt skal systemet være? Når du har svaret på disse spørgsmål, kan du begynde at overveje hvilken platform, der er den bedste for dig. Nedenfor finder du en gennemgang af de mest populære systemer til små og mellemstore virksomheder.

WordPress (WordPress.org)
WordPress er verdens mest populære platform, og det driver over 40% af alle websites. Det er open source, hvilket betyder at WordPress er gratis og tilgængelig for alle. Med WordPress kan du bygge alt fra en visitkorthjemmeside til en blog, en webshop eller f.eks. et medlemswebsite. Plugins gør det muligt for dig at udvide siden med e-handel, booking og meget andet – både ganske gratis og med pro-versioner, hvis du har meget specifikke behov. Det er et system, der kan vokse med din virksomhed fra en simpel blog til en kompleks virksomhedsside.

WordPress er meget SEO-venligt, så du nemmere kan blive synlig på Google. Endelig er der et stort fællesskab bag WordPress, så det er let at finde vejledninger og få hjælp.

Vælger du WordPress, skal du selv stå for hosting, som koster fra 30-200 kr. om måneden afhængigt af dit behov (læs mere under ’Hvordan vælger jeg webhotel?’). Du skal også selv købe domæne, som koster ca. 100-150 kr. om året. WordPress kræver jævnlig vedligeholdelse i form af opdateringer af kernen, tema og plugins for at holde din hjemmeside sikker. Du kan drive en enkel hjemmeside for under 500 kr. om året.

Wix  og Squarespace
Både Wix og Squarespace er drag-and-drop hjemmesidebyggere, som er lette at bruge for personer uden teknisk baggrund. Der er en lang række template at vælge imellem, som du kan tilpasse til med logo, farver, billeder, etc. Ligesom WordPress tilbyder de også apps og integrationer, der kan udvide funktionaliteten, dog langt færre, og så er de ikke så fleksible. De er heller ikke så SEO-venlige som WordPress.

Vælger du Wix eller Squarespace får du indbygget hosting og sikkerhed, så du ikke selv behøver at bekymre dig om opdateringer. Hos Wix kan få et gratis domæne, men du betaler i form af Wix-branding på din hjemmeside samt en url, som er et Wix-underdomæne (ditnavn.wixsite.com). Hvis du vil have dit eget domæne og adgang til alle funktioner, skal du tegne et abonnement.

Både Wix og Squarespace har starter-abonnementer med de mest grundlæggende funktioner. Wix koster fra ca. 1000 kr. om året; Squarespace starter ved ca. 1.300 kr. Har du f.eks. behov for en webshop koster det fra knap 2000 kr. om året (priser ultimo 2024).

Andre alternativer
Er dit fokus at drive en webshop, så er Shopify værd at kigge på. Her får du avancerede funktioner og integrationer til e-handel, men der er begrænsede muligheder for at designe sider. Det er abonnementsbaseret som Wix og Squarespace.

Systemerne Joomla og Drupal ligner WordPress i skalerbarhed og fleksibilitet, men de kræver generelt højere teknisk kunnen, så de bliver mest brugt til komplekse, brugerdefinerede løsninger og store virksomhedshjemmesider.

Opsummering
Med WordPress får du fuld kontrol over din hjemmeside – det er dig, der bestemmer. Med Wix og Squarespace binder du dig til en bestemt platform – du kan ikke bare flytte din hjemmeside til et andet webhotel, hvis du er utilfreds med de vilkår, de tilbyder. Og desuden

Med WordPress kan du starte enkelt og let skalere op, hvis dine behov udvikler sig. Hverken Wix eller Squarespace er så fleksible som WordPress, så du kan ikke nødvendigvis få det, som du vil have det. De er heller ikke så SEO-venlige – selvom de arbejder på sagen – så det kan gøre det lidt sværere at ranke på Google.

Skal det være så nemt som muligt, så kan Wix eller Squarespace være det rigtige valg for dig, men hvis vil være ejer i eget hus med mulighed for at bygge den helt rigtig hjemmeside for dig, så vil jeg anbefale WordPress.

Det kan være svært at vælge webhotel og mange webhoteller markedsfører sig ofte med meget fordelagtige introtilbud, som kan være fristende at sige ja til. Nedenfor er nogle spørgsmål, du kan stille om et webhotel for at afklare, om det er det rigtige for dig:

Hvilken slags support kan jeg få?
Graden af support afhænger ofte af abonnementstype – dvs. des dyrere abonnement, des bedre support. De helt billige abonnementer har ofte kun mailsupport, mens dyrere abonnementer også har telefonsupport. Du skal også være opmærksom på, om du kan få support på dansk, hvis du foretrækker det.

Er det brugervenligt?
Hvis du selv skal navigere i dit webhotel, vil du sikkert gerne have den højest mulige grad af brugervenlighed. Nogle webhoteller har deres egen brugergrænseflade, mens en del benytter sig af cPanel, som er en grafisk og brugervenlig grænseflade. Du kan søge efter anmeldelser på nettet, som kan hjælpe dig i beslutningsprocessen.

Er der 1-klik installation af WordPress?
Hvis du skal have en WordPress-hjemmeside på dit webhotel, så skal du tjekke, at de har 1-klik installation af WordPress. Så kan du installere WordPress i løbet af få minutter uden at være teknisk kyndig.

Er der backup, og er den nem at indlæse?
De fleste webhoteller tager en backup af din hjemmeside dagligt – ofte er der backups en måned bagud. Men der er forskel på, hvor nemt det er at indlæse en backup. Hos nogle webhoteller er det blot et tryk på en knap, hos andre kræver det lidt mere teknisk viden.

Indlæsning af backup kan også være afhængig af abonnementstypen, så man skal betale for at få læst en backup ind, hvis man har valgt en meget billig abonnementstype.

Har de styr på sikkerheden?
For din egen hjemmesides vedkommende skal du kigge efter, om du kan tilknytte et SSL-certifikat til webhotellet; et gratis Let’s Encrypt DV-certifikat er fint, du behøver ikke købe et certifikat. Den generelle sikkerhed i forhold til selve webhotellet er også vigtig, og her er større og kendt ofte sikrere. Tjek også gerne Trustpilot.

Hvad med hastigheden?
Her er der flere faktorer, der spiller ind, og en er lokaliteten af servere. Hvis dine brugere er fra Danmark, så vælg et dansk webhotel med servere i Danmark – jo tættere serverne er på dine brugeres placering, jo hurtigere vil din hjemmeside blive indlæst hos dem. Du skal også kigge på båndbredde og hukommelse, og for begge gælder jo højere, jo bedre.

Båndbredde henviser til den mængde data, som du kan sende og modtage i en bestemt periode over en internetforbindelse. Webhotellets hukommelse har betydning for hvor mange brugere, der kan være logget på samtidig, og hvor meget data, der kan lagres midlertidigt for hurtig indlæsning af din side.

Hvad koster det?
De fleste webhoteller opererer med meget billige introtilbud det første år, hvorefter prisen stiger drastisk. Du kan søge på nettet efter prissammenligninger på webhoteller. Og husk så, at det er netop et hotel, så du kan altid skifte, hvis du finder et mere attraktivt tilbud, hvor der er bedre sammenhæng mellem pris og ydelser.

Når du opretter en bruger i WordPress foreslår den dig et password, som består af tal, symboler og bogstaver og er umuligt at huske. Du må gerne lave dit eget password, men undgå at bruge informationer, som er offentligt tilgængelige.

Brug både små og store bogstaver, tal og symboler, når du sammensætter dit password. WordPress skal nok fortælle dig, hvor stærkt dit password er, når du taster det ind.

WordPress opretter automatisk en bruger, der hedder admin, hvis du ikke specifikt vælger et andet brugernavn. Du bør altid vælge et brugernavn, og hvis dit navn fremgår af din hjemmeside, så vælg i stedet navnet på din barndoms kat eller figuren i din yndlingsroman – bare for en sikkerheds skyld.

Og sidst men ikke mindst så skal du huske at holde styr på dine brugernavne og passwords. Du er ilde stedt, hvis du pludselig ikke kan finde brugernavn og password på f.eks. dit webhotel.

Rent teknisk bliver livet lidt nemmere, hvis du undgår æ, ø og å, når du vælger domæne – især hvis du vil have en mailadresse, der har det samme domænenavn som din hjemmeside.

Den teknik, der ligger bag styring af domænenavne, kan nemlig kun kende bogstaverne a-z, tal og bindestreger.

Derfor blev Punycoder skabt – det er et værktøj, der omformer alle andre tegn end a-z, tal og bindestreger til ASCII-tegn, som består af bogstaver og tal. Et domæne med æ, ø, å, tal eller andre specialtegn kaldes et Internationalized Domain Name (IDN). Har du f.eks. domænet grøn.dk, så vil det rent teknisk blive oversat til xn--grn-1na.dk – du kan selv prøve Punycoder her.

IDN-domæner virker med browsere som Safari, Chrome, Firefox og Edge, men det giver stadig udfordringer, hvis din mailadresse indeholder æ, ø eller å. Mange systemer som f.eks. Google Ads og Google Analytics er heller ikke gearede til til at håndtere disse specialtegn, og du kan også opleve problemer, hvis du vil linke til din hjemmeside fra sociale medier som Facebook og Instagram.

Du kan løse problemet ved at registrere to domæner. Det ene domæne med specialtegn – f.eks. grøn.dk – og et domæne uden – groen.dk. Dit hoveddomæne skal være det uden specialtegn, og det samme skal dine e-mailadresser.

På domænet med specialtegn – grøn.dk – skal du lave en 301-redirect til dit hoveddomæne uden specialtegn; dvs. groen.dk. Så kan du bruge domænet med specialtegn i din visuelle markedsføring, og du får også de bedste betingelser til online markedsføring.

Når du skal erstatte æ, ø og å, så bør du vælge ae i stedet for æ, oe for ø og aa for å, da det er den stavemåde, som Google bruger.

SEO står for Search Engine Optimization eller på dansk søgemaskineoptimering. Det handler grundlæggende om at opnå synlighed på søgemaskiner som f.eks. Google og Bing, så din hjemmeside bliver eksponeret for endnu flere potentielle kunder.

Hvis du selv vil arbejde med SEO, så skal du plukke de lavthængende frugter først:

1. Find ud af hvilke ord, dine besøgende søger efter – på hjemmesiden searchvolume kan du undersøge hvor mange søgninger, der er på ord og fraser hver måned. Det er jo spild af tid at lave indhold, ingen søger efter.
2. Brug et søgeord eller en søgeordsfrase pr. side og skriv teksten til din målgruppe – den skal være relevant, informativ og engagerende.
3. Brug korte URL’er, som indeholder dine søgeord.
4. Brug et SEO-plugin til din hjemmeside og lav titler og metabeskrivelser, der opfordrer potentielle kunder til at klikke på dit link i søgeresultaterne – du kan bruge værktøjet storybase til at lave fængende tekst.
5. Tilpas dine billeder, før du uploader dem til hjemmesiden – er dine billeder korrekt skaleret og komprimeret vil din side blive indlæst hurtigere. Husk også at tilføje alt-tags, der beskriver billedet og indeholder dit søgeord.
6. Byg links internt mellem dine sider, hvor det er relevant.
7. Eksterne links er vigtige. Få andre til at linke til din hjemmeside, men husk det skal være fra pålidelige og relevante kilder.

Plugins tilføjer ekstra funktioner og løser specifikke opgaver på din hjemmeside bygget i WordPress, og en veloptimeret, sikker og lovmedholdelig hjemmeside har behov for plugins. Dog skal du være kritisk, når du vælger, og ikke blot installere i flæng.

For mange eller meget tunge plugins kan gøre din hjemmeside langsommere. Plugins kan også udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de ikke bliver opdaterede, så det skal du gøre løbende.

Tænk over følgende, når du vælger plugins:

1. Det skal opfylde et konkret og vigtigt behov for din hjemmeside – det kan være et plugin til SEO, back-up, sikkerhed eller administration af cookies.
2. Når du installerer et plugin, så kig på dets popularitet, anmeldelser fra andre brugere og datoen for den seneste opdatering. Gå efter populære plugins, som er blevet opdateret for nylig, og tjek om det virker med din version af WordPress.
3. Vær opmærksom på, om et plugin løser flere problemer og dermed kan afløse to eller flere plugins.
4. Du skal sørge for løbende at opdatere dine plugins, og det gør du via din back-end i WordPress.
5. Slet plugins, du ikke bruger – det er ikke nok at gøre dem inaktive. Måske har du testet flere plugins af for at løse en konkret opgave – behold det bedste og husk at slette de andre.

Det kommer an på din specifikke WordPress-side. Har du brug for booking-funktioner eller avancerede søgemuligheder? Særlige funktioner til syns- eller hørehæmmede?

Der findes næsten 60.000 plugins, så du kan helt sikkert finde nogle, der dækker dine behov. Mange plugins findes i en grundlæggende udgave, som er gratis, og så kan du købe sig til mere funktionalitet (premium).

Hvis du vil drive en effektiv og sikker hjemmeside, så er der nogle områder, hvor du sikkert har behov for plugins til at supplere WordPress med:

Administration
Plugin’et Admin and Site Enhancements (ASE) kan blandt flere andre ting duplikere sider, beskytte dit password og sende e-mails fra din hjemmeside via smtp – opgaver, som ellers ville varetages af tre forskellige plugins.

Back-up
Selvom du nok har backup på dit webhotel, så er det alligevel en god idé selv at køre backup. Med UpdraftPlus kan du sende backup til en ekstern lokation som Dropbox eller Google Drive dagligt eller f.eks. en gang om ugen. Det foregår helt automatisk, når det er sat op.

Billedoptimering
Selvom du har gjort dit bedste for at optimere dine billeder, inden du har uploadet dem, så kan du komprimere dem endnu et nøk med f.eks. EWWW, som også kan vise dine allerede uploadede jpg-billeder i webp-format. Plugin’et Smush er også et godt bud.

Cookies
Hvis du bruger andre cookies på din hjemmeside end dem, der er nødvendige for at få siden til at fungere, så SKAL du oplyse dine besøgende op det, og du må kun indlæse statistik- og marketing-cookies, når den besøgende har givet lov. Du kan kigge på Complianz eller CookieYes.

Hastighed
Et caching-plugin gør din hjemmeside hurtigere ved at reducere indlæsningstiden af siden. Første gang en besøgende kommer til din hjemmeside, gemmer caching-plugin’et en kopi af siden, som efterfølgende besøgende får vist. Opdaterer du siden, bliver den genindlæst og en ny version caches. Du kan kigge på Comet cache, som er meget nem at sætte op, eller W3 Total Cache.

Kontaktformular
Vil du have en kontaktformular på din hjemmeside, skal du også bruge et plugin. Contact Form 7 er gratis og meget brugt, men kan virke lidt gammeldags. Du kan også prøve WP Forms, der har en mere moderne brugergrænseflade.

SEO
Her kan du få de basale, men vigtige SEO-parametre på plads – f.eks. sidetitler, metabeskrivelser og sitemap. Et af de mest udbredte og brugervenlige plugins er Yoast, men Rankmath er også et godt bud.

Sikkerhed
Når du har en hjemmeside, er der altid en risiko for at blive hacket. Denne risiko kan du minimere med et sikkerhedsplugin, der kan blokere angreb og scanne for sårbarheder. Her er du godt hjulpet med Wordfence. Selvom du installerer et sikkerhedsplugin, så skal du stadig huske at holde temaer, plugins og WordPress opdateret.

Statistik
Ikke alle har behov for et avanceret dataindsamlings- og analyseværktøj, men har du brug for eller interesse i at kigge på data om dine besøgende, så findes der nogle brugervenlige alternativer til Google Analytics – tag f.eks et kig på Burst Statistics.

Husk, at du kan altid google efter vejledninger til at sætte disse plugins op. De findes alle i en gratis version.

Du bør tjekke, om der opdateringer af WordPress, tema og plugins mindst en gang om ugen – der bliver nemlig løbende frigivet opdateringer.

Der findes forskellige typer opdateringer:

Sikkerhed
Sikkerhedsopdateringer indeholder tit rettelser til sikkerhedsbrist og sårbarheder, som er blevet opdaget i tidligere versioner. Dem skal du implementere så hurtigt som muligt, så du reducerer risikoen for at blive hacket, eller at din side går ned.

Kompatibilitet
Når du holder WordPress, tema og plugins opdaterede, sikrer du, at de forbliver kompatible med hinanden, og derved undgår du eventuelle fejl og konflikter, som inkompatibilitet kan føre til. Store opdateringer af WordPress, som ikke er indeholder sikkerhedsopdateringer, kan godt vente nogle dage, så plugin-udviklerne når at opdatere deres plugins.

Ydeevne
Opdateringer kan indeholde optimeringer og rettelser, der gør koden mere effektiv og forbedrer ydeevnen for din hjemmeside.

Nye funktioner
En del opdateringer tilføjer nye funktioner til WordPress, tema og plugins, så du får nye muligheder i forhold til teknik og layout.

Mindre opdateringer, som drejer sig om ydelse og ny funktionalitet, kan godt vente lidt længere.

Det er altid en god idé at tage en frisk back-up, inden du går i gang med opdateringer, så du kan gendanne siden, hvis der skulle opstå problemer.

Billeder er en vigtig del af langt de fleste hjemmesider, men også tit en stor synder, når det kommer til hastighed. Mange og store billeder bevirker, at din hjemmeside vil blive indlæst langsommere. Navngivning af billeder og et alt-tag er vigtigt for din SEO.

Billedstørrelse i pixels
Et billedes areal – dvs. længde x højde – bliver målt i pixels. En god tommelfingerregel er, at 1920 pixels i bredden kan dække hele skærmen på næsten alle computere. Har du to kolonner, og billedet kun skal dække den ene kolonne, så kan du dividere med to – dvs. 960 pixels i bredden er passende. Hertil kommer, at mange hjemmesider bliver designet til en bredde på mellem 1000-1400 pixels, så du kan faktisk gå yderligere lidt ned i bredde. Højden på billedet afhænger af dit design.

Billedstørrelse i bytes (KB)
Et billedes tyngde bliver målt i bytes. Oftest bruger vi begreberne kilobytes (KB) eller megabytes (MB). Dine billeder bør som udgangspunkt ikke fylde mere end 150 KB og gerne mindre. Nogle billeder kan komme ned på 100 KB eller derunder, uden det går ud over kvaliteten.

Tilpas dine billeder før upload
For at optimere dine billeder – og dermed din sides hastighed – bør du tilpasse dem, før du lægger dem op i mediebiblioteket. Den nye billedstandard, som skal gøre nettet hurtigere, hedder WebP. Den giver en højere komprimering end jpg-formatet og kan også håndtere transparens som png-formatet.

Til redigering af dine billeder kan du downloade og bruge det gratis billedbehandlingsprogram Gimp. Her kan du tilpasse billedets mål (pixels) og fylde (KB) samt gemme dine billeder i webp-format.

Har du allerede billeder på din hjemmeside i jpg- eller png-format, kan du installere et plugin, der sørger for webp-kompatibilitet – det kan f.eks. være Imagify eller EWWW Image Optimizer. Der findes også online-konverterinsværktøjer som f.eks. Pixelied.com.

Hvis du absolut vil slippe for at tilpasse billeder
Synes du, det er uoverskueligt eller for svært at tilpasse billeder, inden du uploader dem, så findes der et lille trick. Hvis de billeder, du uploader til mediebiblioteket i WordPress er mere end 2560 pixels brede, så skalerer WordPress dem selv ned til 2560 pixels. De vil efter skalering dog ofte være en del tungere, end de behøver at være. Billeder, der er under 2560 pixels i bredden, bliver ikke skaleret.

Navngivning af billeder
Når du tager et billede, så består filnavnet som regel af tegn og tal – det kan f.eks. være: IMG_3344. Ud fra dette filnavn kan ingen se, hvad billedet forestiller, og det er et problem, da Google kun læser tekst. Derfor skal du navngive dine billeder efter motivet. Det er ekstra godt, hvis du også kan få dit søgeord ind i billedets titel. Bruger du det samme billede på to forskellige sider, så skal du navngive dem forskelligt. Det er lidt besværligt, men Google belønner dig.

Alt-tekst på billeder
Google belønner dig især, hvis du udfylder alt-teksten. Alt-tekst betyder alternativ tekst, og det er den tekst, der bliver vist, hvis dit billede af en eller anden grund ikke bliver det – det kan f.eks. være, at brugeren har valgt ikke at få vist billeder. Når Google scanner din hjemmeside, læser den alt-teksten. En  god alt-tekst er kort, præcis og beskrivende. Den skal gengive billedet i tekstformat så godt som muligt i den kontekst, billedet indgår. Det er vigtigt, at dit søgeord er en del af alt-teksten.

Farver spiller en afgørende rolle i webdesign. De skaber stemning og påvirker brugerens følelser. Nedenfor får du en kort introduktion til grundlæggende farveteori samt farvernes psykologiske betydning.

Farvernes opbygning
Primære farver: Rød, gul og blå er grundfarver, som du ikke kan blande frem af andre farver. De danner basis for alle andre farver, når de kombineres.

Sekundære farver: Når du blander to primære farver, skaber du sekundære farver: orange (rød + gul), grøn (gul + blå) og lilla (blå + rød).

Tertiære farver: Disse farver opstår, når du blander en primær farve med en sekundær farve. Du får nuancer som rød-orange eller blå-grøn. De tertiære farver giver dybde og nuancer til design og hjælper med at skabe en harmonisk farvepalet.

Farvecirklen
Farvecirklen er et visuelt værktøj, der viser sammenhængen mellem forskellige farver. Den gør det lettere at forstå, hvordan du kan kombinere farver, og hvordan de harmonerer med hinanden. Farvecirklen består af 12 hovedfarver, opdelt i primære, sekundære og tertiære farver.  Den er en god hjælp til at skabe farvepaletter, der både er balancerede og æstetisk tiltalende.

Farvepaletter og farveharmonier
Langt de flest hjemmesider gør brug af en farvepalette. Det er en gennemført samling af farver, der går igen på tværs af hjemmesidens elementer og materialer. En harmonisk farvepalet gør designet sammenhængende og behageligt for øjet, mens en uklar farvekombination kan virke forvirrende og uorganiseret. Her kan kan farvecirklen hjælpe:

Komplementære farver: Det er farver, der ligger direkte overfor hinanden i farvecirklen, som blå og orange eller grøn og rød. De giver høj kontrast og du kan f.eks. bruge dem til at fremhæve vigtige elementer som knapper.

Analoge farver: Disse farver ligger side om side i farvecirklen, som blå, blågrøn og grøn. De skaber et blødt og sammenhængende udtryk, som er ideelt til mere harmoniske og rolige designs.

Triadiske farver: I en triadisk palette indeholder tre farver, som er ligeligt fordelt i farvecirklen, f.eks. rød, gul og blå. Dette skaber en levende og afbalanceret kombination, som kan tilføre energi uden at virke overvældende.

Monokromatiske farver: Variationer af én enkelt farve med forskellige nuancer og toner. Denne minimalistiske palet er populær i moderne webdesign, da den kan give et elegant og sammenhængende udtryk.

Få hjælp til at vælge farver
Der findes mange værktøjer på nettet, som kan hjælpe dig på vej, når du skal sammensætte en farvepalette til din hjemmeside. Her er nogle af mine favoritter:

Adobes farveværktøj: Her får du et farvehjul, som kan hjælpe dig med at skabe komplementære, analoge og triadiske farvepaletter. Den kan også udtrække farvepaletter fra billeder og hjælpe dig med kontrast. Find det her: https://color.adobe.com/da/ 

Khroma: Dette værktøj bruger AI til at lave farvepaletter baseret på dine præferencer. Du skal vælge ca. 50 farver, du godt kan lide, og så kommer værktøjet med en masse forslag til farvepaletter. Den kan også foreslå farveforløb. Find det her: https://www.khroma.co/ 

Coolors: Her kan du få uendelig forslag til farvepaletter ved at starte generatoren og trykke på mellemrumstasten. Du kan låse en eller flere farver og lade den foreslå nye farver, der passer til den, eller du kan vælge en nuance af farven. Det er også muligt at tjekke kontrasten på en farve med henholdsvis hvid og sort tekst. Find det her: https://coolors.co/

Colorhunt: Her får du præsenteret en masse foruddefinerede farvepaletter, som består af fire farver. Du kan vælge paletter ud fra temaer som retro, neon, jul og mange andre kategorier. Find det her: https://colorhunt.co/

I design af hjemmesider – og markedsføring generelt – er farvevalg en strategisk beslutning, da farver kan påvirke kundernes opfattelse af et brand og deres købsbeslutninger. En velkomponeret farvepalette skaber et professionelt og genkendeligt udtryk, som styrker brandidentiteten. Her er en kort oversigt over farvers psykologiske og følelsesmæssige betydning:

Rød: Signalerer energi, passion og opmærksomhed. Den bliver ofte brugt til at skabe spænding og anvise handling – f.eks. i call-to-action-knapper.

Blå: Associeret med ro, tillid og pålidelighed. Blå bliver ofte af virksomheder, der ønsker at fremstå troværdige, som banker og teknologivirksomheder.

Gul: Forbundet med optimisme og glæde. Denne farve skaber energi og bliver ofte brugt til at appellere til yngre målgrupper. Det er også en farve, vi forbinder med tilbud!

Grøn: Symboliserer natur, vækst og sundhed. Grøn bliver ofte brug af miljøorienterede og bæredygtige brands.

Violet: Står for luksus, kreativitet og mystik. Violet anvendes ofte i skønheds-, wellness- og luksusbranchen for at skabe en følelse af kvalitet.

Orange: Symboliserer varme, kreativitet og entusiasme. Orange bruges ofte af brands, der ønsker at fremstå innovative og tilgængelige.

Sort og grå: Udtrykker elegance, modernitet og autoritet. Især populær i luksus- og modebranchen for at signalere eksklusivitet.

Ved at vælge og kombinere farver omhyggeligt kan man skabe et design, der både er visuelt tiltalende og psykologisk engagerende. Farvevalg kan derfor være et vigtigt værktøj til at forme kundernes oplevelse og reaktioner på din hjemmeside og dit brand.

Farver og kulturforskelle
Det er dog vigtigt at have in mente, at farver kan have forskellige betydninger afhængigt af kultur og geografi. I mange vestlige kulturer symboliserer hvid renhed og uskyld, men i flere asiatiske lande, som Kina og Indien, forbinder man hvid med sorg. I Kina symboliserer rød lykke og held, mens den i vestlige kulturer ofte symboliserer kærlighed eller fare. Farver kan derfor fremkalde forskellige følelser og reaktioner på tværs af kulturer. Hvis målgruppen for et design er et globalt publikum, så er det vigtigt at forstå disse forskelle.

Dit valg af skrifttyper – også kaldet fonte – er vigtigt, når du skal skabe et professionelt og læsevenligt udtryk, der passer til din virksomhedens brand. Her får du nogle retningslinjer til at vælge skrifttyper og hvordan, du bruger dem.

Forskellige slags skrifttyper

• Serif: Bogstaverne har små fødder (serifs), som de står på. Udtrykket er klassisk og formelt. Serif-fonte bliver ofte brugt i trykte medier som bøger og aviser, da de er lette at læse i lange, trykte tekststykker. Ikke så velegnede til lange tekststykker på skærm. Det er fonte som Times New Roman, Merriweather og Lora.
• Slab serif: En underkategori af serif-fonte, men med kraftigere og mere markante fødder, som ofte er firkantede og tykke. Udtrykket er robust, stærk og selvsikker. De er gode til overskrifter og branding, da de tiltrækker opmærksomhed og skaber et kraftigt visuelt udtryk. Eksempler er Rockwell og Roboto Slab
• San serif: Sans-serif-fonte har ingen serifs/fødder (“sans” betyder “uden”), hvilket giver dem et rent og moderne look. Udtrykket er moderne, minimalistisk og neutral. Sans-serif-fonte vises skarpt og letlæseligt på skærme og er derfor velegnede til digitalt brug. Roboto, Open Sans og Lato er sans-serif-fonte.
• Modern: Fonte med en høj kontrast mellem tykke og tynde strøg. De er stiliserede og minimalistiske end klassiske serif-fonte. Udtrykket er elegant, stilfuld og sofistikeret. De bliver typisk brugt i mode-, design- og luksusindustrien til at skabe et high-end, trendy look. De egner sig godt til overskrifter og branding. Eksempler er Didot og Bodoni Moda.
• Script: Disse er fonte, der er designet til at ligne håndskrift med flydende og ofte sammenhængende bogstaver. Udtrykket er elegant, kreativ og personlig. De bliver ofte brugt til dekorative formål som logoer, invitationer og overskrifter. De tilføjer et personligt præg, men de kan være svære at læse i mindre størrelser eller lange tekster. Det er fonte som Pacifico og Dancing Script.
•  Display: Store, dekorative fonte, som er designet til at tiltrække opmærksomhed. De kan have mange forskellige stilarter – fra fed og futuristisk til quirky og kunstnerisk. Udtrykket er unik, iøjnefaldende og ofte karakteristisk. De er sjældent egnede til brødtekst, men perfekte til visuelle højdepunkter, hvor det handler om at fange brugerens opmærksomhed. Playfair Display og Lobster er display-fonte.

Brug højest to-tre skrifttyper
Bruger du for mange forskellige skrifttyper, kan det skabe et rodet udseende. Hold dig til én font til overskrifter, én til brødtekst og evt. én dekorativ font til små detaljer som citater eller knapper. Hvis du vælger at bruge tre skrifttyper, så skal den tredje bruges med omtanke og kun hvor den tjener en specifik funktion.

De skrifttyper, du vælger, skal supplere hinanden uden at skabe for meget kontrast. Du kan f.eks. vælge en serif-font (font med fødder) til overskrifter og en sans-serif-font (font uden fødder) til brødtekst for at skabe visuel balance, men rigtig mange hjemmesider anvender skrifttyper uden fødder til både overskrifter og brødtekst.

• Primær skrifttype: Brug den til overskrifter og andre fremhævede elementer
• Sekundær skrifttype: Brug den til brødtekst.

Det skal være læsevenligt
Skrifttypen skal være let at læse, især for længere tekster. Undgå skrifttyper, der er meget dekorative eller håndskrevne til brødtekst, da de kan være svære at læse på skærme. Var også varsom med skrifttyper med fødder til længere tekster. Pas også på med kursiv til længere tekster.

Sans-serif-fonte (f.eks. Arial, Helvetica, Roboto) bruges ofte til brødtekst online, da de fremstår skarpe og klare på skærme.

Skrifttypens vægt skal du også overveje. Tynde fonte kan være svære at læse på mindre skærme, mens for tykke fonte kan virke overvældende.

Du skal også tænke over opstillingen
Læsevenlighed handler også om tekstens opstilling. Det er svært at læse en længere tekst, der er centreret, fordi øjet ikke ved, hvor starten af linjen befinder sig. Som udgangspunkt bør du altid vælge venstrestillet tekst og nøjes med centreret tekst til meget korte tekster og overskrifter. Det skal være et tilvalg, der giver mening. Punktopstillinger bør altid være venstrestillede.

Pas også på med bredde tekster. Øjet skal helst kunne overskue hele linjen – ellers bliver det trættende at læse teksten. Cirka 75 anslag pr. linje inklusive mellemrum er en god tommelfingerregel.

Hvis du vil fastholde dine brugere og konvertere dem til leads eller kunder, så er det vigtigt, at din hjemmeside er brugervenlig. Brugeren skal hurtigt kunne skimme de enkelte sider og nemt finde det, han/hun leder efter. Hvis du arbejder med punkterne nedenfor, så er du godt på vej til en brugervenlig hjemmeside:

Optimér din hjemmeside til mobil
Det afhænger lidt af branche, om en hjemmeside bliver besøgt mest fra mobil eller pc – men du skal under alle omstændigheder sørge for, at din hjemmeside fungerer godt på en mobiltelefon. Teksten skal have en læsbar størrelse og være inden for skærmen, og knapperne må ikke ligge så tæt, at brugeren risikerer at trykke på den forkerte knap.

Lev op til brugernes forventninger
Vi har visse forventninger, når vi besøger en hjemmeside. Logoet sidder oftest i øverste venstre hjørne eller måske midtfor; når vi klikker på det, kommer vi til hovedsiden. Et telefon-ikon betyder, at man kan ringe et nummer op, et lup-ikon angiver en søgefunktion, osv. Følg disse konventioner med mindre, du har en rigtig god grund til ikke at gøre det.

Brug header og footer
Når vi besøger en hjemmeside, ser vi det, der står øverst, og oftest scroller vi ned til bunden. Derfor skal du bruge din header og footer til at guide dine besøgende. Her er branding, menuer, links og kontaktinfo vigtige elementer, men du kan også med fordel inkludere et telefonnummer, en mailadresse eller bede dine brugere kontakte dig via en formular. Du skal have fokus på hele tiden at hjælpe din besøgende videre.

Keep it simple
Det skal være nemt at få overblik over dine sider. Når vi besøger en hjemmeside, så scroller vi hurtigt igennem den for at få et overblik. Deler du dit indhold op i sektioner, så undgår du forvirring og skaber nogle tydelige afsnit.

Skab visuel sammenhæng
Når du har delt dit indhold op i sektioner, så skal du inden for de enkelte sektioner skabe visuel sammenhæng. Det handler om indbyrdes afstand mellem de enkelte elementer i sektionen, og at disse elementer også farve-, form- og stilmæssigt hænger sammen.

Gør din tekst let at læse
Del din tekst op i afsnit med overskrift og under-overskrifter, så den er let at skimme. Har du store mængder tekst, kan du bruge en “Læs mere”-knap eller en folde-ud-funktion, som jeg har gjort her på siden.

Du skal også tænke over tonen i teksten. Skriv tydeligt og letforståeligt, undgå fyldord (ord, der kan skæres fra, uden det går ud over forståelsen) samt slang og fremmedord. Henvend dig gerne direkte til dine besøgende med du/I og undgå passivt sprog – i stedet for at skrive “Varen leveres i løbet af 2 dage”, så skriv “Vi leverer din vare i løbet af 2 dage”.

Husk tydelige Call-2-Actions
Call-2-Actions – CTA – kan være bannere, knapper, grafisk materiale eller tekst, som skal få dine besøgende til at udføre en ønsket handling. Det kan være at ringe til dig, udfylde en formular eller købe en vare.

En god CTA er tydelig, så den besøgende ikke bliver i tvivl om, hvad du vil have ham/hende til at gøre. Samtidig skal det også være en realistisk handling – den skal hænge naturligt sammen med det, den besøgende har læst på siden. Sørg for, at din CTA skiller sig ud, så øjet fanger den – f.eks. en knap med en kontrastfarve.