WORDPRESS SERVICEAFTALE
Få hjælp til sikkerhed, monitorering og backup
Når du har en fysisk butik er vedligeholdelse som rengøring og reparationer nødvendige for at have en god og velfungerende butik. Det samme gælder din hjemmeside. Det er vigtigt, at du holder den opdateret. Men ved du hvorfor, og hvordan du løser opgaven?
Der er tre grunde til at opdatere din hjemmeside:
- Sikkerhed
- Rettelse af fejl
- Ny funktionalitet og bedre ydelse.
WordPress er det meste udbredte CMS-system i verden og derfor et populært mål for hackere. Holder du ikke din WordPress-installation opdateret, er der større risiko for at blive hacket, og for at siden ikke fungerer optimalt. Selvom WordPress i udgangspunktet er meget sikker, så er der af og til fejl – det samme gælder de plugins, som tilfører ekstra funktionalitet til hjemmesiden.
WordPress er et produkt, som aldrig bliver færdigt. Det bliver løbende udviklet og udvidet med nye funktioner og forbedringer af ydelsen. Og det samme gør sig gældende for temaer og plugins. En WordPress-installation bør opdateres løbende, og der kan forekomme opdateringer flere gange om ugen.