SALGSMATERIALE

Få styr på dine salgsmaterialer

I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for hvordan, dit salgsmateriale skal se ud. Men det er vigtigt, at dit salgsmateriale rammer din målgruppe. Hvis du sælger f.eks. terapeutydelser til stressede mennesker, så skal dit salgsmateriale være overskueligt og roligt – hos modtageren skal det vække tillid til dig som behandler. Sælger du teknologiske løsninger, må det gerne være minimalistisk og enkelt for at signalere troværdighed og gennemskuelighed.

Det er også vigtigt, at dine salgsmaterialer følger med tiden og din virksomheds udvikling, så de til enhver tid afspejler din virksomhed lige nu, og det udbud af produkter og/eller serviceydelser, du tilbyder dine kunder. 

VITALkommunikation hjælper med at udarbejde dine salgsmaterialer i henhold til din målgruppe og din designguide/-stil.

Du kan også få hjælp til teksterne samt tryk af den færdige opsætning. Kort sagt får du hjælp til hele processen fra idé til færdigt produkt.

Få hjælp til dine salgsmaterialer
Mockup af trifold for dyrlæge

Trifolds til dyrlæge: til klienter og henvisende dyrlæger

Hvilke salgsmaterialer har du brug for?

VITALkommunikation hjælper med en bred vifte af salgsmaterialer

Annonce til kulturbegivenhed - Teatrets Dag 2019

Annoncer

Mockup af folder til Seniorrådet i Odder Kommune

Brochurer

Mockup af beachflag for Sundhed & Omsorg i Odder Kommune

Beachflag

Godt liv aktivt

Postkort

Mock-up af plakat til åbning af Folkeparken i Odder

Plakater

Mockup af to roll-ups til markedsføring

Roll-ups

Visitkort vital

Visitkort

Menukort til smaatspisende med billeder af små retter

Menukort

Kontakt mig for hjælp til salgsmaterialer
Annonce til kulturbegivenhed - Teatrets Dag 2019

Annoncer

Mockup af folder til Seniorrådet i Odder Kommune

Brochurer

Visitkort til dyrlaege

Visitkort

Den trykte brochure er stadig relevant

Selvom de digitale medier har ændret hvordan, vi modtager og interagerer med information og mange markedsføringsaktiviteter er flyttet online, så har den fysiske, trykte brochure stadig en vigtig rolle at spille.

Når du får en brochure i hånden, så kalder den på din opmærksomhed på en helt anden måde, end hvis du scroller forbi en digital annonce i et feed. Det er den unikke kombination af det taktile, det visuelle og selve indholdet, som gør brochuren til målrettet markedsføring til din målgruppe med dig som tydelig afsender.

Få hjælp til din brochure

Hør fra en kunde

ikon citationstegn

Vi er en Fintech virksomhed, som primært beskæftiger os med Embedded Finance, hvilket betyder, at det kan være ekstremt svært at lave noget overskueligt og letforståeligt salgsmateriale, som samtidig ser lækkert og iøjnefaldende ud.

Yth løste opgaven til perfektion, og vi har allerede fået meget positiv respons og mange kundemøder i kalenderen.

Christian Ahrensborg
Chief Sales Officer i Valens Pay

6 gode grunde til at vælge en trykt brochure

# 1
Den taktile og fysiske oplevelse

Når folk får en brochure i hånden, får de også en fysisk oplevelse. En trykt brochure kan give en taktil fornemmelse, som digitale medier ikke kan matche. At bladre igennem brochuren, føle papiret mod huden – glat som silke eller måske mere ru. En fysisk brochure eller flyer med tekst, billeder og grafik skaber en oplevelse, der nemmere hæfter sig i bevidstheden, end den annonce, du scroller forbi på Facebook.

# 2
Den vigtige branding

En veludført trykt brochure kan signalere professionalisme og opbygge tillid til dit brand eller din virksomhed. Kvaliteten af tryk, design og papirvalg kan afspejle din virksomheds værdier og omdømme på en måde, som digitale medier ikke formår.

# 3
Fastholdelse af opmærksomheden

Den trykte brochure er bedre til at fastholde din læsers opmærksomhed længere end digitale medier, hvor information hurtigt kan blive glemt eller overset i en konstant strøm af nyheder og notifikationer. Når folk modtager en trykt brochure, er der større sandsynlighed for, at de læser den grundigt og engagerer sig i indholdet. Nogle gemmer den endda og læser den flere gange.

# 4
Styrket samarbejde

Du kan også omtale din virksomheds gode samarbejdspartnere i brochuren, hvis det er relevant. De vil blive glade for at blive nævnt, og det styrker jeres relation. Det vil også øge interessen hos din målgruppe, når du viser, at du samarbejder med andre for at hjælpe dem.

# 5
Tryk behøver ikke være dyrt eller miljøbelastende

Mange tror, at det er dyrt at få trykt en brochure, men med ny teknologi og digitalprint er det billigere, end du måske tror. Prisen afhænger især af den valgte papirtype, om der skal tryk på begge sider, og hvordan brochuren færdiggøres – det kan være med en vandskyende lak, at den bukkes, hæftes eller dekoreres med f.eks. guldfolie.

Vælger du et miljøcertificeret papir til din brochure, så belaster du ikke vores fælles miljø. Meget af det træ, der bruges til papir er overskudstræ, og de certificerede firmaer sørger for at blandt andet at plante nye træer samt optimere processen mest muligt. Og så skader det ikke din branding, at få et miljøcertifikat på din brochure. 

# 6
Fri for digital teknologi

En trykt brochure kræver ingen internetforbindelse eller teknologi for at blive læst. Du kan placere den strategisk i relevante miljøer, dele den ud på messer, i butikker og offentlige steder eller omdele den. Den er tilgængelig for alle, uanset deres teknologiske færdigheder eller adgang til digitale enheder.

6 gode grunde til at vælge en trykt brochure

# 1
Den taktile og fysiske oplevelse

Når folk får en brochure i hånden, får de også en fysisk oplevelse. En trykt brochure kan give en taktil fornemmelse, som digitale medier ikke kan matche.  En fysisk brochure med tekst, billeder og grafik skaber en oplevelse, der nemmere hæfter sig i bevidstheden, end den annonce, du scroller forbi på Facebook.


# 2
Den vigtige branding
En veludført trykt brochure kan signalere professionalisme og opbygge tillid til dit brand eller din virksomhed. Kvaliteten af tryk, design og papirvalg kan afspejle din virksomheds værdier og omdømme på en måde, som digitale medier ikke formår.

# 3
Fastholdelse af opmærksomheden
Den trykte brochure er bedre til at fastholde din læsers opmærksomhed længere end digitale medier, hvor information hurtigt kan blive glemt eller overset i en konstant strøm af nyheder og notifikationer. Når folk modtager en trykt brochure, er der større sandsynlighed for, at de læser den grundigt og engagerer sig i indholdet. Nogle gemmer den endda og læser den flere gange.


# 4
Styrket samarbejde

Du kan også omtale din virksomheds gode samarbejdspartnere i brochuren, hvis det er relevant. De vil blive glade for at blive nævnt, og det styrker jeres relation. Det vil også øge interessen hos din målgruppe, når du viser, at du samarbejder med andre for at hjælpe dem.

# 5
Tryk behøver ikke være dyrt

Mange tror, at det er dyrt at få trykt en brochure, men med ny teknologi og digitalprint er det billigere, end du måske tror. Prisen afhænger især af den valgte papirtype, om der skal tryk på begge sider, og hvordan brochuren færdiggøres – det kan være med en vandskyende lak, at den bukkes, hæftes eller dekoreres med f.eks. guldfolie.


# 6
Fri for digital teknologi

En trykt brochure kræver ingen internetforbindelse eller teknologi for at blive læst. Du kan placere den strategisk i relevante miljøer, dele den ud på messer, i butikker og offentlige steder eller omdele den. Den er tilgængelig for alle, uanset deres teknologiske færdigheder eller adgang til digitale enheder.

Sådan planlægger du en brochure

Nedenstående trin er skridt på vejen til at skabe en professionel og effektiv brochure, som kommunikerer dit budskab klart og appellerer til din målgruppe.

Du har sikkert allerede gjort dig tanker om, hvad du vil kommunikere. Men nu skal du beslutte, hvordan du vil gøre det. Skal din brochure informere, overbevise, reklamere eller uddanne? Klare og præcise budskaber er afgørende for, at din kommunikation bliver effektiv.ffe de rigtig valg i de næste trin.

Lav en liste over den information, du skal have med – det kan være en introduktion, hovedbudskaber, detaljerede beskrivelser, citater, priser, kontaktoplysninger, biografi, call-to-actions, etc. Del gerne din information op i sektioner, så du har en idé om, hvordan indholdet skal struktureres.

Nu skal du vælge brochurens format – det kan være med en fold på midten (bifold) eller tre fløje (trifold), eller måske har du brug for flere sider, som skal hæftes i midten. Skal du udlevere brochuren på en messe, skal den måske kunne stikkes i lommen. Vil du husstandsomdele den, skal den måske være større, så den fanger opmærksomheden bedre.

Overvej hvordan du vil organisere informationen, så brochuren bliver visuelt tiltalende, informations-flowet logisk og let at læse. Her kan du bruge skitser og skabeloner til at planlægge, hvor du vil placere hvert element. Sørg for, at dit udkast er konsistent med din virksomheds branding.

Når du skriver teksten, skal du bruge et sprog, der passer til målgruppen. Er målgruppen fagfælleeksperter, må du gerne bruge fagudtryk, men budskabet skal stadig fremstå klart og præcist.

Når du har skrevet teksterne, så redigér dem grundigt igennem, så du får luget sproglige fejl og eventuelle uklare budskaber ud. Få gerne en person fra målgruppen til at læse korrektur – det kan være svært at se sine egne ”tyrkfejl” og indforståede formuleringer.

En god brochure er oftest visuel og består af grafiske elementer og/eller billeder, som hjælper med at tiltrække opmærksomhed og gøre budskabet mere mindeværdigt. Billeder og grafik skal være relevante og af god kvalitet. Vær især opmærksom på, at opløsningen er høj nok.

Og husk på, at tekst – især overskrifter – også er en del af det grafiske udtryk. Den font, du vælger, har stor betydning for den færdige brochure.

Et stykke papir er ikke bare et stykke papir. Papir kommer i uendelig mange kvaliteter og tykkelser.

Papir kan være glittet eller uglittet. Glitte papir har en blank eller mat finish, som fremhæver farver og billeder, mens uglittet papir har en mere naturlig og tekstureret overflade.

Du skal også forholde dig til papirvægt, som angives i gram pr. kvadratmeter. Kopipapir er typisk 80-90 g, mens en brochure trykkes på kraftigere papir. Afhængigt af hvilket udtryk, du ønsker, kan du gå efter en vægt på mellem 180-300 g.

Endelig er der færdiggørelsen af brochuren – om den skal falses, så den kan foldes; skal den have en lak, der gør den vandskyende, eller noget helt tredje. Mulighederne er mange, men husk altid at være tro mod dit brand.

Beslut, hvordan du vil distribuere din flotte, nye brochure. Vil du uddele den på en messe? Skal den stå på steder, hvor målgruppen kommer forbi? Skal du bruge den i undervisningsøjemed? Skal den husstandsomdeles, så den når bredt ud?

Hav også in mente, at fysiske brochurer kan markedsføres via digitale medier.

Har du mulighed for at indsamle feedback fra modtagerne, så får du en god indsigt i, om du har ramt målgruppen med din brochure – hvordan den er blevet modtaget og forstået. Du kan spørge modtagerne mundtligt eller via et (online)spørgeskema.

Du kan bruge evalueringerne til at rette brochuren til, hvis du skal have den genoptrykt.

VITALkommunikation støtter dig gerne i processen og hjælper med de opgaver, du ikke selv ønsker at tage hånd om.

Kontakt mig for hjælp til en brochure
Brochure om aktiv hverdag
Trifold brochure Karens Rygklinik.jpg

Få hjælp til dine salgsmaterialer

Har du brug for en brochure, et visitkort, roll-up eller noget helt fjerde, så kan VITALkommunikation hjælpe dig med idégenerering, tekst, layout, opsætning og tryk.

Ring på 22 72 72 09 eller skriv en mail og fortæl mere om dit projekt.

Det er gratis at spørge.

Send mig en mail
Yth Høgfeldt Jedrzejczyk fra VITALkommunikation